Sange og TH fanfiction af Benita. COPYRIGHT: BENITA:: september 2009

En ny begyndelse.

3 uger alene i sommerhus med et par veninder! Kunne man ønske sig mere? Not at all!
Vi har lige pakket det sidste og er faktisk klar til at kører. Det bliver så fedt. 24-25 grader hele ugen og næsten ingen skyer. WOW! Perfekt vejr til at gå på stranden i. xD Håber bare der er nogle lækre fyre.
Seriøst, alle er totalt oppe og køre, men okay, vi er der jo også snart så. ” YES!” Vi var fremme og nu skulle der bare låses op, tændes for varmt vand, lægges madrasser ud og så ellers lige ned til stranden. Solen bankede fra en skyfri himmel, lige ned i hovedet på os.
Lige så snart vi var klar, løb vi ned til stranden og lagde vores håndklæder. Der var masser af mennesker på stranden og masser af, unge fyre på vores alder. Der var dog også noget andet. Efter lidt tid, hvor vi havde pjattet lidt rundt i vandet, prikkede Sandra mig på skulderen og mumlede ” Ham den gamle med hunden står og overbeglor dig totalt.” Jeg kiggede ind mod stranden og ganske rigtigt. I vandkanten stod en gammel mand der nok har været mindst 50 år gammel. Virkelig klamt. ” AD!” Svarede jeg stille og ville ønske at vi havde nogle drenge på vores alder med os.
Resten af tiden på stranden forsøgte jeg, at fortrænge tanken om det, og da et par drenge spurgte om vi ville spille beachvolley med dem, sagde vi gladelig ja. Nu kunne de hjælpe os, hvis han forsøgte på noget. Men okay, hvad regner man lige med? Selvfølgelig forsøger sådan en, ikke på noget når man er sammen med en masse andre. Det er klart.
Om aftenen da vi havde spist og ryddet op, gik vi en tur ned til stranden og så solen gå ned. Jeg lagde godt mærke til, at der stod en ung fyr, ikke ret langt væk fra os, men vi ville ikke tage kontakt til ham. Ikke bare sådan lige og ingen af os regnede med at vi overhovedet ville få kontakt til ham. Men altså, når man har en hund med, må man også sørge for den.
Så den tredje aften i huset var det min tur og i starten var jeg da også ganske tryg ved det. Jeg havde jo hunden med mig, så jeg regnede ikke med nogen ville forsøge på noget.
Der kunne jeg dog godt tro om igen. Pludselig da jeg gik på en af de mørke og lukkede stier, trådte ham den gamle mand fra stranden ud foran mig. Jeg prøvede med et forsigtigt ” Godaften.” men svaret der kom tilbage, var ikke det jeg havde forventet. ” Godaften smukke. Du er pigen fra stranden!” Øhm, hvordan huskede sådan en gammel mand det? Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, indtil han pludselig tog fat i mig. ” Gider du godt slippe mig?” Udbrød jeg forskrækket. Han smilede bare og sagde helt roligt ” Men du er så smuk!” ” LAD MIG VÆRE!” Råbte jeg, men fik lagt en hånd for munden. ” Ssh! Prinsesse. Kom dog med hjem og hyg lidt med mig! Jeg vil så gerne have at du rør ved mig.” Han forsøgte at få min hånd ned ad men jeg udbrød ” AD! Klamme svin! Slip mig dog og find en på din egen alder!!!” Imens jeg hurtigt rykkede min hånd væk. ” Hov, hov! Sådan taler man ikke til mig smukke!” Svarede han og kom endnu tættere på mig. ” LAD MIG NU VÆRE!” Råbte jeg da han ville lægge sin hånd på mit ene bryst. Han standsede dog helt op. Der lød skridt på stien og han mumlede surt ” ØV!” Og skubbede mig hårdt ned og ligge. Så hårdt at min ene fod forstuvede og smerten hurtigt pulsede i den. Jeg blev bare liggende indtil jeg kunne fornemme personen der havde reddet mig meget tæt på. ” Hjælp!” Hulkede jeg og jeg kunne fornemme en på højde med mig selv, standse op. ” Hvem sagde det?” Spurgte en ung drenge stemme og der var ikke andet at gøre end at lyse på mig selv med min mobil. Han stirrede længe på mig og jeg hulkede ” Vær sød at hjælpe mig! En eller anden gammel mand forsøgte at voldtage mig. Jeg har forstuvet foden og ved ikke hvor min hund er nu.” Han kom tættere på mig og nu kunne jeg genkende ham fra stranden dagen før. ” Hvorfor gør en gammel mand noget så klamt? Du er så ung? Det virker formålsløst! Hvad hedder du?” Han så ind i mine øjne og jeg mumlede ” Han ville have mig med sig hjem. Jeg hedder Benita.” Han rystede på hovedet af det hele og svarede stille ” Jeg hedder Bill. Jeg skal nok hjælpe dig hjem. Det med din hund bliver lidt svært i mørket men så finder vi den i morgen.” Jeg nikkede stille og lod ham hjælpe mig op og stå. Han støttede mig hele vejen og da vi nåede mit sommerhus, sagde jeg stille ” Tak for hjælpen.” Et blændende smil dukkede op på hans læber og han svarede roligt ” Var så lidt. Kan jeg få dit nr. hvis jeg nu finder din hund?” Nå, ja. Han manglede jo stadig. ” Jo, selvfølgelig. Mit nr. er 28 56 78 90. det ville jeg blive meget glad for hvis der var nogen der gjorde.” Svarede jeg stille og han smilede. ” Super. Har du brug for hjælp resten af vejen ind?” Jeg så lidt der ind ad. Der var mørkt meget af vejen og der kunne nemt ligge noget jeg kunne falde over. ” Har du tid? Og gider du hjælpe mig det sidste stykke?” Han nikkede og tog fat om mig. ” Selvfølgelig.” Smilede han. Da vi nåede trappen, åbnede han først døren, hjalp mig så op af trappen og ind hvor jeg kunne holde fast i noget. Mine veninder sad i stuen og da jeg endnu en gang, sagde tak for hjælpen til Bill, vendte de sig og gloede på ham. Det var også først nu, at jeg opdagede han gik med make up, men det klædte ham. Utrolig godt faktisk. ” Hej.” Smilede han og de hilste også pænt. ” Jeg må hellere smutte hen i mit eget. God bedring med foden, sørg for at få noget koldt på den. Skriver hvis jeg finder din hund.” ” Den er her allerede. Den kom alene.” Sagde Mette og han smilede. ” Du har en klog hund. Vi ses Benita.” ” Vi ses Bill.” Han forsvandt ud af døren og jeg humpede hen til de andre. Sandra spurgte ” Var det ikke ham fra i går? Hvad er der sket med dig?” Jeg fortalte dem hele historien og smilede da jeg så Jackie. Vi var alle taknemmelige for at Bill var kommet forbi, inden der var sket noget alvorligt. Malene lagde forsigtigt noget koldt på min fod, og vi sad længe oppe og snakkede.
Dagen efter skulle vi have hentet nogle småting og jeg sagde ja, til at gøre det. Det kunne min fod vidst godt klare. Da jeg stod og kiggede på noget kød, kunne jeg pludselig fornemme nogen holde øje med mig. Jeg kiggede hurtigt rundt i butikken, men kunne ikke se nogen, hvilket var ret uhyggeligt faktisk. Jeg fortsatte stille ned af rækkerne og kunne ikke lade være med at smile, da jeg så Bill ved den midterste hylde. Han var godt nok sammen med et par andre drenge, men da jeg passerede forbi ham, hilste jeg alligevel. Han så først lidt forvirret rundt, men smilede så, da han fik øje på mig. ” Hej Benita. Hvordan går det med foden?” Spurgte han og jeg vendte mig helt imod ham. ” Det går okay. Den er ikke så hævet og der er kun nogle få ømme punkter.” Han smilede og svarede ” Det var godt. Og du har ikke set mere til ham det gamle svin?” Jeg rystede på hovedet men fortalte ham det så. ” Der var lige før længere inde i butikken. Der fik jeg en fornemmelse af, at blive holdt øje med. Jeg kunne ikke se nogen.” Hmm. Han tænkte lidt over det og de drenge der stod sammen med ham, begyndte at følge med i vores samtale. ” Det tyder på vi ikke er helt færdige med ham endnu. Det her er Tom, Georg og Gustav. De kender til din historie. Du må være forsigtig.” Jeg nikkede, hilste og svarede ” Jeg må bare lade være med at gå rundt alene. Men øhm, har jeg ikke set jer før et andet sted?” De nikkede alle og Bill smilede ” Hvis du har hørt om Tokio Hotel så har du jo.” Aha! Ja, der var den. Det var alle de 4 tyske drenge fra Tokio Hotel der stod overfor mig, og man kunne nemt se, at Tom var Bills tvilling. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Det var vidst ikke nogen særlig god ide, at blive gode venner med nogle kendte, så jeg mumlede bare et stille farvel og noget om at jeg faktisk havde lidt travlt. Jeg gik hurtigt mod kassen imens jeg spekulerede på hvilke rygter der kunne begynde at løbe hvis vi blev set sammen og det skulle jeg altså ikke nyde noget af.
Imens køen voksede bag mig, fik jeg igen en fornemmelse af at blive holdt øje med og pludselig kunne jeg mærke en hånd der langsomt krøb ind og lagde sig ved min hofte. Jeg vendte mig om og gloede på den gamle mand, der smilede frækt. ” Flyt den hånd! Lige nu!” Sagde jeg og rykkede baglæns væk fra ham. Han gjorde intet og jeg var godt blevet klar over, at det ikke nyttede noget, at sige det samme igen. Derfor sagde jeg i stedet højt så alle i køen kunne hører det ” Så gør dog noget en eller anden! Den gamle mand står og rager på mig!” Så kom der pludselig gang i folk og på under 5 sekunder, havde jeg Bill ved siden af mig, sammen med Tom. Damn! Det var ikke meningen jeg skulle have haft mere at gøre med dem. ” Fjern ham! Det er anden gang han forsøger på noget.” Kom der fra Tom og heldigvis var der to butiksvagter, der kendte til ham. De førte ham væk hvorefter jeg endnu en gang, måtte sige tak til dem. ” Vi så godt han kom op i køen bag dig, men vi troede ikke han ville forsøge på noget med så mange mennesker som vidner.” Sagde Bill og jeg nikkede stille. Efter mit hoved, skulle jeg ikke have noget med dem at gøre, men efter mit hjerte, ville det være godt at have dem som venner. Mere nåede jeg dog ikke at tænke, fordi køen rykkede sig og det hurtigt blev min tur til at betale.
Da jeg var kommet ud og skulle lige til at låse bilen op, kom TH drengene hen til mig. ” selvom han er væk nu, vil vi godt fortsætte med at holde øje med dig. Vi så nemlig ikke nogen ringe til politiet.” Forklarede Tom og jeg takkede for deres hjælp og fyrede så mit spørgsmål af. ” Hvad laver i egentlig her i Danmark?” Jeg kunne godt se at det kom lidt overraskende for dem, men jeg var jo lige så overrasket over at se dem her i landet. ” Øhm, vi…” Okay? Det var altså svært for dem at sige? ” Undskyld. Jeg skulle ikke have spurgt så!” Mumlede jeg, pinligt berørt over, hvad jeg muligvis havde fået dem til at føle. ” Nå, nej, det er okay. Vi skal bare lige acceptere at vi er blevet smidt ud af musikbranchen.” Kom der fra Gustav og jeg så undrende på dem. ” Kan vi ikke mødes på stranden senere? Jeg vil gerne hører mere om det, men jeg har nogle varer der helst ikke må tø op.” Smilede jeg lidt stresset og de nikkede. ” Vi ses senere drenge.” De smilede og jeg skyndte mig at læsse mine varer og kørte mod huset.
Lige så snart jeg havde pakket ud og fået frost varerne i fryseren, skiftede jeg til bikini og tog en lårkort nederdel udover sammen med en sort top, låste og gik mod stranden. Lige da jeg trådte ud på sandet, kom TH gående og jeg ventede på dem. De smilede og jeg sagde ” Hvad var det så for noget med at, i var blevet smidt ud af musikbranchen?” ” Nå ja. Jeg ved ikke om du har hørt om det, men vi havde en forfærdelig periode med 5 stalkere der forfulgte os i lang tid.” Jeg nikkede. ” Jo, det hørte jeg om. Men det stoppede da igen ikke?” Spurgte jeg og Tom svarede ” Det troede alle, jo. Men det gjorde det bare ikke. Hende jeg slog, genoptog sagen og pludselig fik vi at vide, der var lagt sag an mod mig igen. Det hele blussede op igen og det gik videre til andre end mig og Bill. Vores producer David, Georg og Gustav blev pludselig også forfulgt og overfaldet. En masse udover mig og Bill som før ikke havde været inde i det, blev pludselig også indblandet og forfulgt.” ” Så for et par dage siden, sagde Universal vores kontrakt op, destruerede den og efterlod os på gaden med en masse ubrugt materiale.” forklarede Bill som det sidste og jeg så længe chokeret på dem. ” Bare på grund af det?” De nikkede alle og jeg fortsatte ” Hold da kæft! Hvordan kan de gøre det? I lavede jo god musik og i var på jeres højeste niveau nogensinde! Jeg fatter det virkelig ikke. Musikbranchen er åbenbart hårdere end man går og tror som fan.” Drengene nikkede og jeg sagde ” Så det kommer ikke til at skabe nogen rygter at, i er her og er blevet venner med mig?” De rystede på hovedet og Bill sagde ” det tror jeg bestemt ikke. Vi er ikke længere noget der betyder noget for pressen. Det eneste de måske vil opsnuse er at vi er røget ud. Så bruger de lidt tid på det og så forsvinder vi fra omverdenen og kan leve som vi gjorde før musikken.” ” Okay. Jeg vil jo helst ikke lave mere ravage i den ind det der er lige nu.” Smilede jeg og de rystede på hovedet. ” bare rolig. Havde vi mødtes og vi havde været inden for musikbranchen stadig havde vores fans bare måttet acceptere tingenes tilstand og acceptere at vi bare er almindelige drenge der har været heldige.” Pyha. Så kunne man da godt være sammen med dem. Så ville det jo ikke skabe kaos på nogen måde. ” BENITA!” Vi havde fundet mine veninder og jeg bad dem smilende hilse på drengene. ” Vil i ikke sidde her?” Spurgte jeg og de slog sig ned sammen med os imens jeg fik mit tøj af. ” Nogen der skal med i?” Spurgte jeg og tre af mine veninder rejste sig. ” Hvad med jer?” Spurgte Malene og så på drengene der roligt svarede at de ville vente lidt. Så vi stormede selv ud i vandet og kastede os under. ” FUCK! Det er jo mega koldt!” Udbrød jeg og de andre grinede bare af mig, imens de smed vand på mig. Efter lidt tid hvor vi havde været i, kom Bill, Tom og Gustav også i. ” YAY!” Smilede jeg og Bill sagde imens han krummede sig sammen med sine tynde arme om sig ” Hvordan kan i holde det her vand ud? Det er jo sygt koldt!” ” Man skal bare vænne sig til det!” Svarede jeg og skubbede ham ned under. ” OMG!” Udbrød han, da han var kommet op igen og jeg grinede af ham sammen med Tom der sagde ” Det er pinligt det der Bill! Du kan ikke en gang holde dig oppe mod en enkelt pige!” Han rakte tunge af Tom og så var det ellers hans tur til at grine. Tom blev overfaldet af mine tre veninder og efter lidt tid hvor han havde kæmpet imod dem vandt de, og han røg under. Vi grinede alle virkelig meget og uden jeg lagde mærke til det, listede Bill sig om bag mig uden en lyd. Pludselig var jeg under vandet. Jeg kunne svagt fornemme de andre grine, men der var altså noget galt. Jeg burde allerede være oppe igen, men det var jeg ikke. Hvorfor? Pludselig kunne jeg mærke noget trække i mig og jeg kunne se, at mit hår var blevet viklet ind i noget tang der sad fast på en sten. SHIT! Tænkte jeg og begyndte at trække i det. Det ville bare ikke give efter og jeg mistede kræfter efterhånden og det sortnede mere og mere for mine øjne. I ti minutter kæmpede jeg, men mærkede så de sidste kræfter ryge ud af mig og alt blev mørkt lige da tangen og stenen faktisk gav efter. Jeg blev langsomt sendt op igen men var allerede bevidstløs da Bill vendte sig og fik øje på mig. ” SHIT! Benita?” ” Benita for fanden da? Svar mig nu!” Nu reagerede de andre også og Bill bar mig stille ind på stranden imens de andre fulgte med. ” Benita? Sig noget! Vær sød at sige noget!” ” Arg! Hvad er der sket med hende? Hun overlever! Det skal hun altså!!!” Der var en masse forvirrende lyde omkring mig da jeg slog øjnene op. Jeg kunne fornemme nogen der græd og en skreg pludseligt. ” Hva… Hvad?” Mumlede jeg stille og heldigvis sad Bill og Tom så tæt på mig, at de havde hørt det og kiggede ned på mig. ” Du er vågen?” Smilede Bill og hævede mit hoved lidt, ved at lægge sin trøje ind under. ” Hun er vågnet nu!” Sagde Tom til de andre og de samledes hurtigt om mig. ” Hvad, hvad skete der?” Spurgte jeg stille og Bill så meget undskyldende på mig. ” Jeg smed dig under vandet, men du kom aldrig op igen!” En masse ubehagelige billeder væltede ind i mit hoved og jeg lukkede kort øjnene inden jeg igen så på dem og mumlede ” Mit hår! Det vinklede sig ind i noget tang og jeg kunne ikke få det løst igen. Det må være knækket efter jeg mistede bevidstheden.” Tom løftede blidt mit hoved og kiggede i mit hår. ” Næ, det trak stenen med op.” Sagde han så og viklede forsigtigt mit hår ud af det. Vi stirrede længe på det inden han smed det ud i vandet igen. ” I kan bare gå i, igen. Jeg klare mig.” Mumlede jeg og Bill svarede stille ” Jeg skal ikke i lige nu.”
Alle mine veninder, Tom, Georg og Gustav gik i, imens jeg lå og kom mig over forskrækkelsen. Efter lidt tid hvor der havde været stille, hostede jeg let og så hen på Bill. Han sad og kiggede ud over vandet med sine tynde arme om sine knæ. ” tak for at du reddede mig igen.” Sagde jeg stille og han så hen på mig. ” Jeg er ked af at du kom til skade da jeg smed dig under. Det var ikke meningen.” Hvad? Hvorfor følte knægten dog skyldfølelse? Han lagde sig ned på siden så han kunne se mine øjne og jeg sagde stille ” Det var ikke din skyld Bill! Ingen af os regnede med at det ville ske. Jeg skulle have tænkt over det inden jeg gik i med løst hår. Jeg vidste jo godt det kunne skabe en risikozone.” Han så længe på mig og spurgte så ” er du sikker?” Jeg nikkede roligt og efter lidt tid hvor vi bare havde ligget og snakket kom de andre op til os. Georg grinede ” Hej turtelduer!” Både Bill og jeg vendte øjne af ham og smilede skævt til hinanden. Det var så typisk andre, at tro sådan, bare fordi man ligger lidt tæt ved siden af hinanden og snakker.
Tom er typen der ikke kan ligge stille i ret lang tid og efter ikke ret meget tid, ville han have de andre med i en omgang beachvolley, hvilket de da også var med på. Jeg var kommet mig så meget nu, at jeg forsigtigt satte mig op og kiggede på. Bill og Tom kom på hvert deres hold, hvilket de ikke var særligt tilfredse med. De var vidst vant til, at være sammen i det også. Efter lidt over en time hvor jeg havde set dem spille og drengene lave nogle syge udfald, for at nå bolden, stoppede Bill op og sagde ” jeg lægger mig igen. Det er synd hun sidder alene.” Tom og de andre blinkede til hinanden og grinede. ” Det behøver du ikke Bill. Det er ok for mig bare at se på.” Sagde jeg stille men fik bare en hovedrysten imod mig inden han satte sig ved siden af mig. I lidt tid sad vi bare og kiggede på dem spille indtil han vendte sig imod mig og sagde ” vi burde måske have haft dig på sygehuset og få dine lunger tjekket for vand.” Aaaw! Sødt. ” Så havde jeg ikke kunnet trække vejret som jeg gør nu, men jeg er virkelig, virkelig glad for, at du tænker på det.” Smilede jeg og hans blændende smil dukkede op på hans læber. ” Nå ja. Det er jo det man tjekker det på. Lige siden jeg reddede dig den aften har jeg ikke villet have der skete noget med dig. Selvom vi ikke kendte hinanden rigtigt kom du til at betyde noget for mig.” Hmm. Spændende men også sødt. Han havde jo ret. Han betød jo også noget for mig allerede bare da han standsede og samlede mig op. Ja endda inden han overhovedet præsenterede sig for mig, betød han noget for mig. Bare fordi han stoppede ved mig den aften. ” Det er rigtigt nok Bill. Når man oplever det med at blive reddet eller redde nogen, så kommer man til at betyde noget særligt for personen. Selvom man ikke kommer til at se hinanden igen. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg overhovedet kom hjem den aften. Det var kun takket været dig. At du lige tilfældigt kom gående og skræmte ham. Du har også lige reddet mig fra at drukne. Jeg skylder dig mit liv!” Sagde jeg stille og i lang tid sad vi bare og så hinanden i øjnene. Som om vi forsøgte at læse hinandens inderste tanker og følelser. ” Turtelduer?” De andre var færdige med at spille og efter de havde siddet lidt og slappet af, vendte Tom og Sandra sig imod os og spurgte ” Er der noget i vil fortælle os? Eller indrømme overfor os?” Øh hvad? Jeg så forvirret rundt og anede ikke hvad jeg skulle sige hvilket Bill vidst heller ikke gjorde. ” Okay. I får lidt mere tid, men så vil vi også vide hvad der foregår! Noget må der være!” Kom der så fra Tom og det var tid til at gå tilbage. Jeg rejste mig forsigtigt med Bills hjælp og hele vejen til vi nåede mit sommerhus gik vi ved siden af hinanden lidt foran de andre. Da vi skiltes gav han mig et kort kram og forsvandt sammen med de andre drenge.
Pigerne spurgte ikke ind til mere og vi hyggede os med at lave mad sammen. Efter vi havde spist satte vi os og snakkede indtil jeg fik en SMS. ” Vil du ikke komme ned på stranden?” Jeg smilede for mig selv, rejste mig og sagde ” jeg går lige en tur ned på stranden. Jeg kan bare tage Jackie med.” ” Uh, hvorfor så pludseligt? Vil loverboy mødes med dig?” Smilede Natasja og jeg blinkede med det ene øje, svarede til ham at jeg var på vej.
Lige så snart jeg kom ned til sandet, kunne jeg se ham stå og kigge ud over oppe på skrænten. ” BILL!” Jeg vinkede op til ham og han kom langsomt ned. ” Hej.” Smilede jeg og han smilede også. ” Hej. Du kom altså?” Hvorfor spurgte han om det? ” Ja, selvfølgelig da. Hvorfor?” Vi begyndte langsomt at gå langs med stranden indtil vi lige var nød til at standse helt inde i en busk. ” Øhm, tænkte du måske var blevet, jeg ved ikke, skræmt af det tidligere.” Sagde han stille og så nervøst på mig. Aaw! ” Nå… nej da. Det tager jeg ikke så tungt så det skal du ikke spekulere på.” Smilede jeg og da vi gik videre, så han lettet på mig og smilede ” det er jeg glad for. Virkelig!” Hvor var han dog sød.
Vi skiftede emne og da Jackie viste tegn på at han ville i vandet, tog jeg snoren af ham og han rendte ud imens vi satte os i sandet og snakkede. Vi kom ind på de mest underlige emner og vi havde det super sjovt. Da Jackie var klar til at gå videre, kom vi dog ind på et mere alvorligt emne.” Har du bare sådan lånt sommerhuset eller hvordan?” Spurgte han og jeg rystede på hovedet. ” Nej. Jeg måtte igennem mine forældre først. Selvom min ældre søster normalt gerne må låne det når hun siger til, skulle jeg åbenbart spørge meget pænt om lov.” ” Underligt. Det virker næsten som om de mistænker dig for alt muligt. Du lyder heller ikke til at være særlig glad for dem?” Jeg rystede på hovedet igen og så ned lidt. Efter jeg havde tænkt over det lidt, valgte jeg at fortælle ham det og så op i hans øjne igen. ” Skal jeg være glad for dem? Når de mistænker mig for at stjæle fra min mors pung? Ligner jeg en der kunne finde på at stjæle Bill?” Han så chokeret på mig imens han rystede på hovedet. ” Nej! Det er vel ikke rigtigt vel? Det er det sidste man beskylder sin egen datter for!” Jeg nikkede og sagde ” Jeg glemmer det aldrig! Jeg stod henne ved hendes taske, ja! Men jeg læste i et blad der lå ved siden af. Hun kom ind udefra og før jeg kunne nå at gøre noget råbte hun ” så du står og stjæler var? Dumme tøs!” jeg var totalt chokeret men fik da fremstammet et nej. Jeg viste hende endda det blad jeg læste i, men alligevel hev hun sin taske væk og uden at tjekke om der manglede noget slog hun mig. Gav mig en lussing hvor man kunne se hånden bagefter. Hun har aldrig sagt undskyld eller nævnt at hun måske fik lavet en fejl. Hun kan aldrig indrømme sine egne fejl overfor mig. Det er altid min skyld.” Der var dyb stilhed bagefter hvor jeg bare gik og kiggede ned indtil han prøvende sagde ” Jeg ved godt man normalt ikke spørg om det, men hvor er gammel er du Benita?” Jeg så op på ham igen og svarede roligt at det var ok at han spurgte. ” Jeg er 19.” Han tænkte lidt og spurgte så ” har du nogensinde overvejet at flytte hjemmefra?” Jeg nikkede. ” Masser af gange. Jeg har bare ikke fundet en billig lejlighed endnu.” Tavshed. ” Nabolejligheden til min og Toms er billigt til salg.” Kom der så og jeg så lidt på ham inden jeg stille spurgte ” Men bor i her i DK eller stadig i Tyskland?” ” Vi bor stadig i Berlin. Vi har bare taget sådan en, glem det hele, ferie sammen. Men gør det noget?” Svarede han så og så sådan lidt bedende og undrende på mig. ” Ne… nej. Jeg har altid gerne ville bo i Berlin men jeg vil gerne vide hvad mine veninder gør.” Han så lidt på mig og han kunne åbenbart mærke den usikkerhed jeg følte for han sagde stille ” du virker meget usikker på det du siger og gør? Er du det?” Jeg satte mig ned i sandet og stirrede ud i luften. Det var et meget ømt punkt vi var kommet ind på. Der gik lidt tid hvor jeg fik lidt fred inden han satte sig ved siden af mig og let nervøst spurgte om han måtte vide hvad der gik igennem mit hoved lige nu. ” Jeg har bare altid været vant til at få skæld ud, nej til alt jeg ville, aldrig få lov til at tage et ansvar og tage en beslutning. Jeg har aldrig sådan lært hvad der var rigtigt og forkert for jeg har aldrig fået et skulderklap når jeg gjorde noget der var rigtigt. Jeg havde aldrig en jeg kunne komme til, hvis jeg var ked af det.” Alle minderne kom op i mig nu og til sidst kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg bed mig selv i læben og vendte mit ansigt væk, da de stille begyndte at løbe. ” Benita?” Spurgte han stille, men jeg svarede ikke. Jeg lagde bare mit hoved på mine knæ og græd. ” Undskyld. Jeg skulle ikke have spurgt når det påvirker dig så meget!” Mumlede han stille og jeg så på ham. Han vidste jo at jeg græd. ” Jo Bill! Jeg er glad for at du spurgte. Det lyder sikkert underligt når jeg også græder, men jeg er virkelig glad for at du spurgte. Jeg har gået og gemt det i alt for langt tid. Bare haft det inden i mig selv. Ingen gang mine veninder ved det. Det er min egen fejl.” Hulkede jeg stille og holdt hans blik fast. ” Er du sikker? For ellers er jeg virkelig ked af at jeg spurgte.” ” 100 % sikker! Det er det jeg altid har manglet. En der ville spørge ind til mig, lytte og forstå mig. Jeg stoler på dig med hele mit hjerte når jeg beder dig gemme det hos dig og ikke fortælle det videre!” Han nikkede og tog mig stille ind til sig. ” Du kan altid stole på mig. Det bliver sikkert gemt i mit hjerte og det forlader det aldrig.” I lidt tid sad vi bare uden at der var nogen der sagde noget. Han nussede mig bare stille i håret og jeg følte mig virkelig tryg når jeg var sammen med ham. Vi fik begge et lille chok da min mobil pludselig ringede og jeg tørrede hurtigt mine tårer væk da jeg så hvem det var. ” de skal ikke vide jeg lige har grædt!” Mumlede jeg og tog den så. ” Hvordan ser sommerhuset ud?” Typisk. ” Det ser ud som det skal. Jeg tabte et enkelt glas ved et uheld, men mere er der ikke sket!” ” Du er altid så klodset. Du betaler selv skaden for det glas! Er du med?” ” Hvorfor? Det var et uheld!” ” Du betaler det glas og sådan er det!” Jeg rystede på hovedet af min mor og slog medhør til. Det skulle Bill høre det her. ” Og så kan du sørge for, at der er ryddet op når vi kommer på lørdag og tjekker huset!” ” Hvad? Vi har jo ikke ryddet noget ud? Kun de madrasser som vi selv tog med!” ” Lad nu være med at spørge så meget! Man skulle jo tro du var en gammel dement der ikke kunne huske en skid! Bare gør det du får besked på! Vi kommer på lørdag og der skal være et værelse klar til os. Vi bliver til søndag!” ” Men? Du lovede vi fik det for os selv i alle tre uger?” ” Der er lavet lidt om på det så vi kommer i hver anden weekend og ser til det. Forhåbentlig ligner det et hus stadig.” ” Hold kæft det er strengt! Hvad har jeg gjort siden i absolut skal overvåge mig hele tiden? Var?” ” Hold så din kæft. Og lad være med altid at føle dig så utrolig dårligt behandlet. Det var slet ikke meningen vi skulle have haft dig! Du skulle have været en abort at du ved det. Og jeg fortryder jeg ikke gjorde det. Du er en skændsel for os.” Auch! Den sad! Den slog lige så hårdt som en mavepuster. Jeg lagde hurtigt på og stirrede ud i luften. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. ” Jeg hader hende! Hader dem og jeg vil bare væk! Langt væk fra dem.” Mumlede jeg så stille og Bill nikkede. ” det var jo forfærdeligt at høre på! Hvordan kan hun sige sådan?” Jeg rystede på hovedet og rejste mig stille. Jeg gik ud til vandkanten sammen med Jackie. Jeg stirrede bare ud over vandet indtil Bill kom ud til os og jeg stille sagde ” bare fordi man er en smule anderledes end sin perfekte søster! EEEW det er næsten mere en skændsel så perfekt hun er. Og jeg aner ingen gang hvordan jeg skal komme væk fra det.” Han lagde stille sin arm om mig og svarede ” Det skal jeg nok sørge for at du kommer. Du skal ikke leve med det her resten af dit liv. Bare giv mig lidt tid, så skal jeg nok finde ud af noget sammen med de andre drenge. Men vi må hellere gå tilbage. Det er sent nu.” Jeg så på ham og han smilede et roligt smil. Jeg stolede blindt på ham ved at se det smil. Jeg slappede af i hans arme og han havde den om mig indtil vi nåede mit sommerhus hvor han smilede ” Vi ses på stranden i morgen. Vi holder det her for os selv ikke?” Jeg nikkede stille og svarede ” Godnat Bill. Tak for at du ville lytte til mig.” Han smilede og sagde at han da selvfølgelig ville høre på mig. Mumlede et godnat og forsvandt ned af den vej der førte til deres hus.
Dagen efter mødtes vi med drengene ved ti tiden på stranden og lagde os hvor vi også havde været dagen før. Vi snakkede ikke om aftenen før og vi undlod at snakke om noget der kunne relatere til det. I stedet snakkede vi om alt muligt andet, spillede beachvolley og gik i vandet. Jeg badede ikke med løst hår længere og drengene var forsigtige når de skubbede os i at vi også kom op igen. Vi var vidst alle blevet en smule skræmte af det vi oplevede dagen før. På et tidspunkt hvor jeg sad oppe sammen med Bill og slappede lidt af, ringede min mobil og jeg tog den. ” Benita? Hvor er i henne?” ” Jamen ville i ikke først komme i morgen?” Bill kunne vidst gætte med det samme hvem det var og han vendte øjne af dem. ” Vi fik før fri så vi er her nu” ” Okay.” Jeg lagde på og efter lidt tid udbrød jeg ” SHIT!” Rejste mig tog mit tøj udover og sagde ” Bare bliv her. Jeg kommer om lidt.” ” Hvad?” Spurgte Bill forvirret. ” Mine forældre er kommet før tid!” Svarede jeg bare og stormede så mod huset. ” Benita? Hvordan er det her ser ud?” Jeg så forvirret på min mor og svarede ” Jamen, vi havde jo ikke regnet med i ville komme i dag! Giv mig en chance altså!” ” Hov, hov unge dame! Ikke tale sådan til mig! Se så at få ryddet et af værelserne!” ” Ja, ja. I kan få mit. Så rykker jeg bare ud til de andre.” Jeg gik hurtigt ind og fjernede alle mine ting. Jeg skulle ikke have noget stående inde hos dem. De ville sikkert bare glo i det. ” Værsgo. Jeg går ned på stranden til de andre igen.” de affærdigede mig bare og derfor sagde jeg ikke mere, men gik bare. ” Hvad så?” Spurgte Bill da jeg satte mig ned igen. ” Jeg måtte give dem mit værelse og de flippede totalt ud over at madrasserne lå på gulvet stadig.” Han rystede på hovedet og sagde ” Hvor er de åndssvage altså. Ingen havde regnet med de ville komme i dag så i kunne jo ikke have gjort noget for at forberede det.” ” Nej. Men det er typisk dem at flippe ud over sådan noget. Og…” Jeg standsede i min sætning. Bill vendte sig for at se hvad jeg kiggede efter. ” Ej, det er bare for meget!” Mumlede jeg og han så tilbage på mig. ” De ligger sig forhåbentlig ikke lige her ved os?” Jeg nikkede og pegede diskret på dem. ” Ej nu holder de fandeme! Jeg går hen og siger vi har spærret de pladser til nogle venner der kommer senere. Mig kender de ikke.” Jeg smilede skævt og han gjorde det sgu. Jeg kunne se dem glo meget men det lykkedes da at få dem væk. Og på den anden side af os, var der en masse græs der fyldte det hele så der kunne de ikke ligge sig. De var nød til at gå et langt stykke over, hvilket jeg godt kunne se de ikke var særligt tilfredse med. Jeg grinede da Bill satte sig igen og sagde ” WOW! Godt gået! Jeg troede sgu ikke det ville lykkes!” Han grinede og hviskede til mig hvad han havde sagt. Jeg grinede bare og lagde mig ned igen. Nu havde vi fred for dem. I lang tid, lå vi bare og slappede af og snakkede lavt indtil han smilede og sagde ” Jeg keder mig!” ” Åh nej! Nu skal der garanteret laves ballade!” Svarede jeg og rykkede mig lidt væk fra ham. Han grinede, rejste sig og tog fat i mig. ” NEJ! Hvorfor lige mig?” Grinede jeg og han smilede. ” Fordi du fortjener det!” ” HEY!” De andre så op på os fra deres pladser og grinede da han kylede mig i. ” Hvor er du streng!” Sagde jeg da han havde fået mig op igen. ” Nej! Jeg er da vildt sød!” Smilede han uskyldigt og jeg puffede til ham. Det var unfair han ikke væltede denne gang og jeg surmulede for sjov i lidt tid. ” TOM! Smid lige badebolden ud!” Råbte han så og jeg fik den faktisk lige i hovedet så vi alle grinede. ” Pletskud!” Kom der fra Bill og jeg skød den imod ham. ” Sigter godt, men rammer skidt!” Smilede han og jeg surmulede igen. Unfair! ” Det var vindens skyld!” Sagde jeg og han grinede af mig. ” det skal du jo sige!” Svarede han og skød bolden til mig. ” Det var det altså!” Smilede jeg og skød tilbage. Han grinede bare af mig og skød bolden lige i fjæset på mig. ” HEY! Ikke sigte mod ansigtet med vilje!” Han grinede og så uskyldigt på mig. ” NOT!” Smilede jeg og denne gang lykkedes det mig at ramme ham også. ” ØV!” Smilede han og det var min tur til at grine af ham. ” SANDRA?” Hun rejste sig og svarede. ” SÆT LIGE NOGET MUSIK PÅ!” Hun nikkede og fandt vores ghettoblaster frem. Ikke ret lang tid efter, drønede TH ud over stranden og jeg smilede. ” YAY! Så kommer der Cinema Bizarre bagefter!” Bill var stivnet i lidt tid, men grinede så og skød bolden tilbage til mig. Da det blev for kedeligt, skubbede han mig under igen og så gik vi ellers op og lagde os lidt igen. Efter lidt tid hvor vi havde ligget i stilhed prikkede han til mig og bad mig rykke lidt hen. ” Kommer du ikke ned på stranden igen i aften?” Spurgte han lavt og jeg smilede. ” Jo, kan jeg godt.” Han smilede og efter lidt tid lukkede jeg øjnene selvom jeg lå faktisk helt op af ham nu. Solen skinnede igen fra en skyfri himmel og vi havde en skøn dag. Det eneste der ødelagde den lidt, var tanken om, at mine forældre også var der og skulle være der helt til søndag. De havde lovet jeg kunne få det i tre uger uden deres indblanding og nu var de her og krævede et værelse af mig. Utroligt.
Om aftenen spiste vi på hver vores terrasse og da det nærmede sig solnedgang, smuttede jeg ned på stranden uden de opdagede mig.
Han var der allerede og jeg gik stille op til ham på skranten. Han smilede og sagde ” sikke en udsigt der er her fra!” ” Ja, det er virkelig flot.” Smilede jeg og vi satte os lidt. Efter lidt tid hvor vi bare havde nydt udsigten så han på mig og spurgte ” Du slap væk uden nogen så det?” Jeg nikkede. ” Vi sad på hver vores terrasse og mine veninder var allerede ved at gå i seng. De var vidst trætte efter i dag.” Han smilede. ” det forstår jeg ikke. De foretog sig da ikke ret meget i dag!” ” Nej. Det undrede mig også. Jeg tror da vi to lavede mere end de gjorde!” Smilede jeg og han grinede. ” Det kunne godt misforstås!” ” EEJ! Hvor er du dum! Du ved hvad jeg mener.” Grinede jeg og han grinede også. ” Nej da. Det kunne altså misforstås!” ” Ja, ja sikkert. Men det skulle det ikke.” Vi grinede og gik ned på selve stranden. Denne gang havde jeg ikke hunden med og det gav en del mere frihed end den anden aften. Det udnyttede Bill også og det skulle vise sig at han virkelig var i, sådan et, misforstå det hele humør til aften. På et tidspunkt hvor jeg igen lige havde sagt et eller andet hvor vi havde indgået sammen med ordet, at lave, smilede han endnu engang dumt og sagde ” det kunne også godt misforstås!” ” Det indrømmer jeg! Men du vil jo også gerne misforstå det ikke?” Han grinede og væltede mig ned og ligge imens han smilede og sagde ” HEY! Det er altså ikke Tom du taler til! Han er meget værre end jeg er!” Jeg grinede og skubbede hans hænder væk så ikke han kunne kilde mig. ” Men du har i hvert fald arvet noget af det!” Smilede jeg og han prikkede til mig. ” Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er trods alt en dreng ikke!” Jeg smilede skævt og sagde med et frækt glimt i øjet ” Er du nu helt sikker på det?” ” ÅRRRRH! Den var strid!” Grinede han og låste mine hænder fast så jeg ikke kunne gøre noget imens han kildede mig indtil jeg ikke kunne få luft. ” Så kan du lære det!” Smilede han og lagde sig ned ved siden af mig. Jeg grinede let og vendte mig så jeg kunne se ham. Han lå også på siden og hans øjne glitrede roligt imod mig. Vi lå i lidt tid og snakkede om alt muligt indtil jeg valgte at spørge ” Hvad vil du egentlig nu Bill? Hvor i ikke laver musik mere?” Han rystede på hovedet og svarede ” Ved det ikke helt. Måske genoptager jeg mine studier, tager en uddannelse og så vil jeg gerne finde en kæreste. Nu har vi tid til det.” ” Det lyder fornuftigt nok. Jeg har lige afsluttet mine studier. Så jeg skal bare afslutte de sidste tre dage som elev. Så kan jeg gøre hvad der passer mig. Det bliver rart.” Han nikkede og spurgte ” Hvad har du læst til?” ” Butiksassistent med tysk som valgfag.” Han smilede. ” Du kan godt lide tysk kan jeg fornemme? Jeg ved ikke om jeg må spørge om det her overhovedet men… har du en kæreste?” Jeg stolede jo på ham, så hvorfor ikke. ” Det er mere spændende end engelsk og kræver mere synes jeg. Nej jeg er ikke sammen med nogen. Og har nok selv valgt det, fordi jeg de sidste par gange er blevet såret på grund af utroskab eller skuffet over at fyren kun ville have mig fordi han troede han kunne få mig med i seng med det samme.” ” Så du leder efter den helt rigtige nu?” Jeg nikkede og mumlede stille ” Hvis han findes nogle steder.” ” den tanke har jeg også tit haft. Jeg har ikke villet rode mig ud i noget fordi jeg vidste der var risiko for at blive skuffet og såret. Jeg vil finde den helt rigtige.” Jeg nikkede og svarede ” Kærlighed har for mig, indtil videre ikke været andet end noget lort. Jeg har direkte indrømmet at jeg har hadet kærligheden og at jeg havde lyst til bare at opgive den. Jeg har ikke kunnet se en mening med den.” Han tænkte i lidt tid og svarede så stille ” Man skal aldrig opgive kærlighed. Det du har oplevet før har ikke været ægte kærlighed. Bare sådan en ungdoms forelskelse. Selvom man siger ordene er der altid grænser og man er ikke 100 % sikker på om man vil dø for personen. Det er man hvis det er ægte kærlighed og den kan komme pludseligt uden man ved det.” Hmm. Han havde sikkert ret. ” Men hvordan ved man at det virkelig er ægte kærlighed?” Spurgte jeg stille og lagde mig en smule bedre. Han så længe på mig inden han svarede ” Kender du nogen der er blevet gift for nyligt?” Hmm. ” Ja. Min gudmor, men hvad…?” Han afbrød mig og sagde ” Når man vælger at blive gift med en person er man klar til at gå igennem alt med den person. Du stoler med mere end hele dit hjerte på den person og du er klar til at dø for ham/hende. Det er de samme ting man skal se efter når man har fundet ægte kærlighed. Lad os tage et eksempel! Hvis nu vi to var vilde med hinanden, sådan rigtigt vilde med hinanden, så for at vide om det var den helt ægte kærlighed skulle det bevises at vi stolede med mere end hele vores hjerter på hinanden og vi ville opgive alt for hinanden. Jeg ville dø for dig og du ville gøre det samme for mig. Er man nået frem til at man har det perfekt sammen så er det bevist at det er ægte kærlighed. Så har du fundet den rigtige. Du vil blive overrasket og du vil føle mange særlige ting som du aldrig har følt når du er sammen med, i mit eksempel, mig. Har jeg gjort det mere forvirrende eller forstår du lidt nu?” Jeg tænkte i lidt tid og svarede ” Jeg tror jeg forstår en smule mere nu. Tak Bill.” Han smilede. ” Så lidt da. Prøv at kigge ud over vandet!” Jeg fulgte hans blik og fik øje på månens sølv lys i vandet. ” WOW! Smukt.” Mumlede jeg og han nikkede. I lang tid lå vi bare og kiggede op i himlen indtil han prikkede til mig med sin ene fod. ” HEY! Smilede jeg og han prikkede en gang til. ” Hvor er du dog kilden!” Grinede han og jeg så uskyldigt på ham. ” Jeg kan ikke gøre for det! Er du egentlig ikke også kilden var?” Spurgte jeg og han rystede på hovedet. ” Nej! Slet ikke.” Hmm. ” Det tror jeg ikke på!” Sagde jeg og prikkede til ham. ” Prøv at se om du kan finde et eneste sted hvor jeg er kilden. For det er jeg ikke!” Hmm. Fødderne plejede normalt at været et svagt punkt så jeg forsøgte først der. Han så bare på mig uden at sige noget. Øv. Hmm, så maven. ” Jeg er ikke kilden!” Smilede han og jeg forsøgte med nakken. Kørte bare lige så stille en finger hen over hans nakke men han reagerede ikke på det. ” ØV! Hvor snyd!” Surmulede jeg for sjov og han grinede af mig. ” Nå, er det synd for dig var? Du er til gengæld meget kilden!” Smilede han og prikkede til mig. ” NEJ! Bill du må ikke! Ja, jeg er kilden!!!” Han grinede og sagde ” Hvorfor ikke? Det er ellers sjovt!” ” ARG NEJ! Ikke mine fødder!” Han kildede mig fucking to steder på en gang! Hvor snyd! ” EEEJ det er vildt snyd!!” Sagde jeg og han stoppede lidt. ” Nej da. Slet ikke!” Grinede han og lagde sig roligt ned igen. Jeg lagde mig på siden og spurgte ” Hvorfor valgte du egentlig at få den frisure du har?” Han grinede og sagde ” for at prøve noget anderledes.” ” Men havde du ikke en tatoo i nakken?” Fortsatte jeg og han vendte sig og løftede sit hår. Den var der stadig. ” Hmm. Men man kan jo ikke se den længere?” Han rystede på hovedet. ” Nej. Det er der mange af mine tatoos man ikke kan.” Svarede han og jeg spurgte ” Hvor mange er det nu du har?” Han smilede. ” en stjerne ved hoften, en på armen, den i nakken og en langs med ribbenene.” ” Så du fik altså lavet en der?” ” Ja! Har der været tvivl om det?” Jeg nikkede. ” I hvert fald tvivl om hvad der stod og hvor stor den egentlig var. Pludselig dukkede der bare et billede op hvor man kunne se den, men man kunne ikke se ansigtet på personen så man var i tvivl om det overhovedet var dig.” Han trak stille sin bluse op og pegede ned af sine ribben. ” Meget stor! Hvad står der?” Spurgte jeg og han forklarede mig det. ” Så var det altså det jeg gættede mig til der stod i starten. Men hvorfor skulle den være så stor?” Han rystede på hovedet og smilede ” jeg ved det ikke. Måske egentlig også ret dumt.” Jeg nikkede. ” Jeg har set den i nakken, på din arm og så har du selv vist os din stjerne før! Og nu har jeg fået bekræftet det om den nye tatoo.” Han nikkede. ” Ja stjernen har jeg tit vist frem på scenerne rundt omkring. Og den på armen har man ikke kunne undgå at se når jeg har haft T-shirt på.” Jeg nikkede og smilede ” Jeg så det selv live! Her i DK da i endelig nåede frem. Jeg stod faktisk helt oppe ved scenen.” ” Hmm. Ærgerligt man ikke kan se en skid fra scenen på grund af lyset. Ej, det var heller ikke skide genialt det vi fik lavet der, med USA og Europa. Det indrømmer jeg.” ” nej. Men det er der ikke noget at gøre ved nu, men bare at, i nåede det og at, i spillede nogle af jeres gamle sange. Det var fint. Og bare det at du blev rask efter du var syg, det betød mest for os i starten og vi forsvandt heller ikke da i blev stalket!” ” Nej, det er rigtigt. Og det var vi også meget taknemmelige for. De var nogle lede bitches de tøser der. Ved ikke om de regnede med vi ville falde for dem eller sådan noget.” Jeg rystede på hovedet. ” Ej hvem er dog dumme nok til at falde for piger der er sådan?” Han rystede på hovedet og svarede ” Ikke jeg. Jeg lader mit hjerte bestemme og det vælger rigtigt når det synes det er tid.” Jeg smilede. ” Jeg skal vist have opbygget min tro på kærlighed godt og grundigt.” Han så alvorligt på mig og svarede ” måske er den lige for øjnene af dig! Uden du har opdaget det endnu.” Jeg så ned kort og mumlede så ” Jeg ønsker faktisk den er det. Selvom jeg har mine veninder og er super glad for dem, har jeg brug for et mere fast holdepunkt i mit liv. En der betyder ekstra, ekstra meget for mig og som jeg betyder det samme for.” Han så længe på mig, fjernede stille mit pandehår og hviskede ” Det skal nok komme Benita. Stol på det. Stol på mig.” Jeg nikkede. ” Jeg stoler på dig Bill. Virkelig meget og jeg stoler på det når du siger det.” Han smilede og mumlede ” Måske skulle vi gå tilbage?” Jeg nikkede men sagde ” Jeg har egentlig ikke lyst, men jeg må vel hellere.”
To aftener senere, hvor vi igen havde fred for mine forældre, mødtes jeg igen med Bill på stranden. Han smilede og vi gik stille hen langs med vandet indtil vi satte os og så ud over imens vi snakkede. Denne gang om musiksmag og det viste sig at vi havde meget tilfældes indenfor det. ” Jeg ville ikke kunne leve uden musik eller sang.” Sagde jeg og så på ham. Han nikkede. ” Heller ikke her. Jeg er blevet afhængig af det nu. Men sang? Synger du?” Jeg nikkede. ” Har gjort siden jeg var lille. Og elsker det.” ” Seriøst? Ej må jeg ikke høre? Er der en sang du bedst kan lide at synge?” Jeg nikkede. ” Tjo må du da godt. Du må ikke grine af mig! Jeg har to med Evanescence!” ” Hvilke?” Spurgte han og jeg smilede ” Anywhere og I still need to tell you. Teksterne i dem er så specielle synes jeg og kan se en virkelig smuk mening med dem.” Han smilede og sagde ” så du tolker dem altså også? Har du lært det et sted?” ” På den musikskole jeg har gået på.” Smilede jeg og han smilede også. ” Jeg vil gerne hører dig synge!” ” Du må godt synge begge to!” Sagde han før jeg kunne nå at sige noget. Jeg nikkede bare og tænkte i lidt tid inden jeg startede på Anywhere. Jeg så ikke på ham imens men kiggede bare ud over vandet på månelysets genskær i vandet der bølgede roligt. Da jeg var færdig med den fortsatte jeg til I still need to tell you og sang den stille. Den betød sindssygt meget for mig den sang og havde gjort fra den første gang jeg havde hørt den. En tåre trillede stille ned af min kind da jeg var færdig og jeg blev bare ved med at se ud over vandet indtil Bill stille hviskede ” Du synger godt. Du lægger virkelig følelser i teksten!” Jeg sank en klump og takkede stille. ” Er der noget galt Benita?” ” Den betyder bare sindssygt meget for mig og det var meningen jeg skulle have givet den til min sidste kæreste på vores 4 måneders dag. Men samme dag valgte han at være sammen med en anden.” Mumlede jeg stille og tørrede nogle af tårerne væk. ” Åh, ej det er jeg ked af at hører! Virkelig.” Svarede han stille og jeg så hen på ham. ” Det er så typisk. Hver gang jeg føler jeg har fundet et sikkert sted at ligge mine følelser, bliver jeg brugt på det groveste. Jeg burde snart lærer det.” Han tog stille og lidt forsigtigt fat i min hånd og holdt mit blik fast. Efter lidt tid hviskede han ” Jeg ved det her kommer til at lyde underligt, men prøv lige at ligge dig ned!” Jeg gjorde som han sagde og han mumlede ”du skal ligge helt strakt. Og være helt afslappet!” Jeg nikkede og efter lidt tid spurgte han ”slapper du af?” Jeg nikkede og han fortsatte ”luk så øjnene!” Jeg tøvede lidt og han spurgte ”stoler du på mig?” Jeg nikkede og lukkede mine øjne. Der var stille lidt og så hviskede han stille ”du skal blive ved med at have lukkede øjne. Du sagde til mig at du havde svært ved at tro nogen, nogensinde ville elske dig rigtigt? Holder du fast i det stadig?” Jeg nikkede men gjorde stadig som han havde bedt mig om. ”okay. Så vil jeg bede dig tage lidt tid og fortælle mig hvad det her føles som for dig.” Først tegnede han noget på min mave og jeg tog lidt tid for at prøve og forestille mig hvad han havde tegnet. ”har du et gæt?” Jeg nikkede og han svarede ”bare sig det. Der er intet af det her der er pinligt.” ”et hjerte. Tegnede du et hjerte?” spurgte jeg og han svarede ”ja det gjorde jeg. Du må sige til hvis jeg overtræder en grænse med det jeg gør nu. Jeg bliver ikke sur hvis du gør modstand.” Jeg nikkede og lod ham gøre hvad han nu ville. Jeg mærkede en varme der strålede ind mod min krop og jeg havde på fornemmelsen at han havde lagt sig helt tæt op af mig. Så mærkede jeg at mit pandehår stille blev fjernet og en tynd og blød finger blev ført over min ene kind. Jeg gjorde ikke modstand for jeg havde det ikke dårligt med det. Hånden jeg havde fornemmet før fandt til hvile i mit hår og jeg kunne mærke en varm ånde ved min hals. Jeg bevægede mig lidt og mærkede så ånden ramme mine læber. Den kom tættere på og til sidst fornemmede jeg et meget blidt kys. ”Hvis du ikke havde det dårligt med det, så har kærligheden fundet vej til dig.” Mumlede han så stille og jeg svarede ”må jeg åbne øjnene?” ”ja.” Jeg så lidt på ham. Han lå helt op af mig og stadig med sin hånd hvilende i mit hår hvor den aede mig stille. ”jeg havde det ikke dårligt med det.” Mumlede jeg så og han smilede. ”Jeg elsker dig Benita. Og jeg vil aldrig snyde eller gøre dig ondt på nogen måde.” WOW! Årh mit hjerte sprang et par slag over og jeg smilede stille. ”Mener du det? Er du virkelig den jeg har ventet på i så lang tid?” Han smilede og svarede roligt ”Jeg kunne aldrig finde på at gøre som de har gjort mod dig og jeg har aldrig mødt en pige der har tiltrukket mig så meget som du. Vi har så mange ting tilfældes og jeg er virkelig glad for at vi har mødt hinanden!” WOW! Jeg smilede og rakte stille min arm ud mod hans ansigt. Jeg pillede lidt ved hans sorte hår og hviskede så stille ”det her betyder alt for mig! Jeg elsker dig Bill og er så glad for at du er dukket op i mit liv!” Han tog stille sin arm over mig og kyssede mig blidt. Vi gik hånd i hånd tilbage og vi smilede begge. Han kyssede mig længe godnat inden jeg gik ind og fandt alle mine veninder siddende oppe. ” Hvor har du været? Du har været væk mange aftener?” Jeg smilede og sagde ”Ja og nu må i godt få at vide hvad jeg har lavet.” De så nysgerrigt på mig og bad mig sætte mig. ”Hvor har du været? Har du været alene eller?” ”Jeg har været nede på stranden og nej jeg har ikke været alene. Jeg har gået der nede sammen med Bill.” ”AAAW Hvor sødt! Så det er ham du har tilbragt aftenerne sammen med.” Smilede de og jeg nikkede. ” Ja og det undskylder jeg. Men vi skulle lige finde ud af vores følelser.” ” Følelser? Seriøst? Hvad har i lavet Benita?” Jeg smilede og svarede ”De 4 foregående aftener har vi bare snakket, men både om underlige ting, men også personlige ting. Vi…” De stirrede på mig og Natasja sagde ” I hvad?” ” Vi har kysset i dag.” Sagde jeg stille og så på dem. ” EEEEEEEEJ hvor sødt! Så i er altså sådan sammen nu?” Smilede Malene og jeg nikkede. ” Jeg er sikker på han er den rigtige for mig.” Alle smilede og var lykkelige på mine vegne indtil Sandra spurgte ” Men hvad med deres fans? Hvad vil de sige?” Nå ja. Det vidste de jo ikke. ” Drengene er ikke længere i musikbranchen.” Svarede jeg og nu ændredes deres smil til chokerede ansigter. ” A hvad siger du?” Spurgte Malene og jeg nikkede. ” Universal har opsagt dem på grund af de ikke kunne få problemerne med stalkerne til at ophører.” Sagde jeg stille og de gloede totalt uforstående på mig. ” EJ! Hvor er det latterligt! De var så gode og de var jo på højeste popularitets niveau nogensinde. Hvad sker der for Universal! Og der er slet ikke nogen chance for at de kan komme ind igen?” Jeg nikkede men svarede ” De var super gode. Nej desværre. Universal har destrueret deres kontrakt. Så skal de skrive en helt ny og det er der nok ikke store chancer for at der er nogen der vil. David vil nok gerne have dem igen, men han får nok ikke lov.” ” Ej hvor er det bare latterligt. Surt for TH. Og os fans. Dem kommer man til at savne.” Jeg nikkede og vi gik i seng.
Dagen efter tog vi ned på stranden igen. Vi mødtes med drengene nede ved ” vores sted” Og lagde os. ” Var dine forældre oppe i går da du kom ind?” Spurgte Bill og jeg rystede på hovedet. ” Nej. Det var mine veninder der var oppe. De ved godt vi er sammen.” Han smilede og kyssede mig kort inden vi løb ud til de andre i vandet. ” Hej turtelduer! Hvad snakkede i om, siden i stod så tæt?” Grinede Tom og Bill smilede. ” hvem siger vi snakkede?” Drengene stivnede helt da han sagde det og Bill grinede ” for det gjorde vi ikke.” ” Hvad fanden? Stod i så og?” Tom var helt paf og det samme med G og G. Vi andre grinede bare. ” Ja vi stod og kyssede!” Smilede Bill så og drengene smilede endelig. ” YAY! Så er i jo ikke bare turtelduer mere, så er i virkelig et par?” Smilede Georg, vi nikkede og kyssede hinanden foran dem. ” Love is in the air!” Sang Tom og det lød lige så dårligt som når han forsøgte sig med Sweet home Alabama.” Og vi siger tak til Tom, der virkelig bare IKKE kan synge. Det har han bevist tre gange nu! Tom, du må hellere se det i øjnene. Du må overlade Bill til sangen og du må bare spille guitar i stedet.” Smilede Natasja og han rakte tunge af hende. ” ØV!” Surmulede han for sjov og for at gøre det værre for ham, begyndte Bill at synge Ich Brech Aus. ” HOLD OP! Med at mobbe mig!” Sagde Tom og så helt trist ud. ” NÅRH! Er det synd for lille Tommy dreng?” Grinede jeg og alle stivnede. ” EEEEJ lad være med at kalde mig det!” Smilede Tom og vi grinede alle. For at gøre det lidt godt igen for Tom sagde jeg smilende ” Jamen i kan da bare være Tommy og Billy så? Hvis det er bedre?” Bill så forfærdet på mig og de sagde begge ” DET er det bestemt ikke!” ” Jeg gider ikke hedde Billy!” Kom der fra Bill og han væltede mig ned i vandet. ” Årh det er da så kært skat! Billyboy?” Smilede jeg og han så endnu mere forfærdet på mig. ” ARG Lad mig vågne fra det mareridt! Jeg vil hedde BILL!” Jeg grinede af ham og fik næsten ondt i maven fordi jeg grinede så meget. Men okay, man bliver også straffet og han vidste jo jeg var kilden. ” så kan du lære det!” Smilede han da han havde kildet mig i ti minutter og jeg dårligt kunne få luft længere. ” Ja okay. Jeg fik min lærestreg.” Smilede jeg og vi gik ind og lagde os. De andre blev ude lidt endnu og vi lå bare roligt og snakkede imens solen strålede varmt ned over os. Efter lidt tid sagde han stille ” Jeg ved godt du ikke har lyst til at høre det her prinsesse, men vi skal finde ud af hvad vi gør når vores ferie slutter og vi skal tilbage til Berlin. Vi kan bare snakke om det i aften. Vi mødes bare på stranden igen. Det er vidst den mest behagelige måde vi kan gøre det på.” Jeg så trist på ham og sagde ” Jeg ved det godt. Men jeg har bare ikke lyst til at tænke på hvis vi skal sige farvel.” Han rystede på hovedet og mumlede ” Heller ikke her, så jeg håber inderligt vi kan finde ud af noget, så det ikke bliver nødvendigt. Det holder jeg ikke til. Jeg vil ikke skulle gå og vente på du kommer ned til mig.” Jeg lagde mig helt tæt ind til ham og sagde ” Det må ikke ske! Det vil jeg ikke have sker!” Han aede mig stille over ryggen og vi tænkte det samme. Der var intet der skulle skille os ad. ” Jeg elsker dig for meget til at kunne miste dig!” Hviskede han stille og en lille tåre forlod mit øje. ” I lige måde Bill. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort uden dig. Du har bare forandret så meget for mig.” Han krammede mig tæt indtil sig og svarede ” Og du har forandret meget hos mig smukke. Jeg er så glad for jeg har mødt dig. Og vi skal nok finde ud af det her. Det er jeg sikker på.” Han kyssede mig stille og jeg vidste at han var det bedste der nogensinde var sket for mig. Efter nogle timer på stranden, pakkede vi sammen og gik op i mit sommerhus. Drengene kom med ind og de fik lov at se det hele. Vi satte os på den bedste terrasse og snakkede imens vi fik lidt at drikke. Pludselig kunne jeg godt mærke mit hjerte bankede meget hurtigt og jeg sagde ” Sukkerchok. Mit hjerte går helt amok lige nu. Jeg har fået for lidt at drikke.” Bill så alvorligt på mig og hentede så et glas helt almindeligt vand. ” Så skal du ikke lægge ud med en sodavand. Drik det her i stedet.” Sagde han og flyttede min sodavand lidt væk. Jeg gjorde som han bad om og det hjalp også hurtigt. Da klokken blev halv 7, sendte vi drengene af sted. Jeg kyssede Bill kort og hviskede at jeg ville være på stranden ved solnedgangs tid. ” Skal du ned på stranden igen senere?” Spurgte Malene og jeg nikkede. ” Vi er nød til at snakke om hvad vi gør når drengenes ferie her slutter og de skal tilbage til Berlin. Jeg vil ikke sige farvel til Bill! Jeg elsker ham!” Hulkede jeg stille og Natasja lagde sin arm om mig. ” Bare rolig Benita. Det skal du heller ikke. Du kommer hverken til at sige farvel til ham eller os, for vi flytter også til Berlin.” Årh, gjorde de virkelig? ” jer alle sammen?” Spurgte jeg meget underlig til mode. ” Ja. Os alle sammen.” Smilede Sandra og jeg smilede også igennem mine tårer. ” Hvor er jeg glad. Jeg vil så nødig skulle sige farvel til nogen.” De smilede alle og Malene svarede ” Det forstår vi godt og dig og Bill hører sammen. I er skabt for hinanden. Så du kan bare sige til ham at der ikke bliver noget farvel.” Jeg smilede og var glad igen. Så ville det ikke blive så trist nede på stranden.
Da solen nærmede sig kanten vinkede jeg til pigerne og gik ned til stranden. Han stod det sædvanlige sted og jeg smilede da han kom imod mig. Han lagde sin arm om mig og vi gik stille langs med stranden. Det var en virkelig smuk solnedgang og da vi standsede smilede jeg og sagde ” Jeg har en god nyhed til dig.” Han så på mig og jeg hviskede stille ” Der kommer ikke til at blive noget farvel senere!” ” Seriøst?” Jeg smilede og sagde ” JARH! Mine veninder flytter med til Berlin og de tager af sted når jeg gør.” Han smilede, løftede mig op og svingede mig rundt i luften. ” WOW! Hvor er det bare godt. Årh ville heller ikke have kunnet undvære dig skat! Det ville ha’ blevet et mareridt.” Jeg smilede og svarede ” Ja, bare da vi snakkede om det før, jeg blev så bange for det. Det grimme farvel. Men nu er det væk og ingen af os kommer til at undvære nogen!” Han kyssede mig længe og blidt. Årh elskede ham så meget! ” Jeg tænkte på en ting prinsesse.” Mumlede han og jeg så ind i hans smukke, dejlige nøddebrune øjne. ” I stedet for at du flytter ind ved siden af mig og Tom, vil du så ikke hellere bo sammen med mig?” ÅRRRRRH JAAA! Helt sikkert! Tænkte jeg og smilede. ” Jo, det vil jeg da tyve gange hellere smukke!” Svarede jeg og han smilede også. ” Du er det bedste der nogensinde er sket for mig Benita. Intet kan erstatte dig!” Aaw! ” I lige måde Bill. Jeg er så glad og taknemmelig for at jeg har mødt dig! Virkelig.” Vi satte os stille i sandet og så ud over vandet. Han havde sin arm om mig og mit hoved hvilede på hans skulder. For første gang i mit liv følte jeg ægte lykke. Sammen med ham var jeg lykkelig.
Efter lidt tid hvor vi havde siddet i stilhed kiggede han på mig og hviskede ” Den dag du var ved at drukne ikke?” Jeg nikkede og så på ham. ” Jeg var lige ved at gå i panik. Jeg ville ikke miste dig og vil heller ikke nu!” AAAW! ” Hvor er du sød Bill. I lige måde. Jeg ville ikke kunne undvære dig og intet kan erstatte dig.” Han smilede og lagde sig ned. Han så op på mig og hviskede ” Hverken sol, stjerner eller måne kan fortælle hvor højt jeg elsker dig!” AAAW! Jeg lagde mig også ned og så smilende på ham. ” Ingen ord kan beskrive hvor meget jeg elsker dig Bill! Du er det bedste der nogensinde er sket for mig og ingen betyder mere for mig end du gør!” Hviskede jeg og han vendte sig så han kom til at ligge på siden. Han aede mig stille over kinden imens hans dejlige øjne glitrede imod mig. Der var ingen grund til at sige flere ord. Alt var sagt og blikkene fortalte resten. ” Sig hvis du fryser.” Hviskede han stille og kyssede mig blidt. Denne gang med tunge og han lagde mig stille om på ryggen så han kom til at ligge skråt hen over mig imens han nussede mig stille i håret. Sådan lå vi i lang tid. Bare helt inde i vores egen verden, kun mig og ham. Da vi endelig havde brug for at trække vejret igen smilede han og tegnede en linje ned over mit ansigt. ” Du er smuk.” Hviskede han stille og jeg smilede også. Han lagde sig så jeg kunne ligge på hans mave og indtil det blev for koldt lå vi bare og kiggede op i himlen imens han aede mig stille i håret. Men så var det også meget sent og det var tid til at gå tilbage. Vi flettede stille fingre og gik hånd i hånd tilbage til mit sommerhus hvor vi i lang tid stod og kyssede godnat. Klokken var vel lidt i 2 da jeg kom ind igen, men Sandra sad stadig oppe. ” Sover du ikke?” Spurgte jeg hviskende og hun rystede på hovedet. ” Har ikke kunnet. Hvordan gik det på stranden?” Svarede hun stille og jeg smilede. ” Fantastisk. Han blev virkelig glad da, han hørte vi ikke skulle sige farvel.” Hun smilede også og svarede ” Det var godt. Nå, måske skulle man prøve at få sovet lidt. Der er trods alt en dag efter natten.” Jeg nikkede og skiftede til nattøj. ” Godnat.” Smilede jeg da jeg var færdig og gik så i seng.
Et par dage senere nede på stranden var jeg endnu en gang ved at komme alvorligt til skade. Ikke fordi jeg selv var skyld i det, men jeg kan ikke tåle hvepse stik og jeg var kun to sekunder fra at blive stukket hvis ikke Bill havde reageret hurtigt. ” Tak.” Smilede jeg og han spurgte ” Er der noget galt?” Jeg nikkede. ” Jeg kan ikke tåle deres stik. Jeg bliver ret alvorligt syg hvis de stikker mig. Får en voldsom feber og sådan.” Han så alvorligt på mig og spurgte ” Kan du ikke få et eller andet for det?” ” Der findes desværre ikke noget endnu. Kun nogle sprøjter. Jeg skal indlægges med det samme hvis jeg bliver stukket. Ellers kan det være dræbende.” Han så chokeret på mig og svarede stille ” det skal jeg huske fra nu af. Det skal ikke ske.” AAAW! ” det skal du ikke spilde kræfter med skat. Vi skal bare holde øje med det. Vi behøver ikke tænke på hvad der kan ske.” Han nussede stille min arm og mumlede ” Bare du ved jeg ikke vil miste dig! Jeg vil gøre alt for at redde dig, lige meget hvad det er!” ÅRH! ” det ved jeg smukke. Og det samme vil jeg gøre for dig.” Svarede jeg og kyssede ham stille. ” Pas på ikke at sluge hende!” Kom der så fra Tom, der åbenbart var kommet op af vandet uden vi havde hørt det. Bill rakte tunge af ham og jeg grinede. ” Jeg skal i nu!” Smilede jeg og rejste mig. Jeg havde dårligt sagt ordene før Bill havde fået mig i. ” Tak fordi du gad at, hjælpe mig.” Grinede jeg og han grinede også. ” Det var da så lidt prinsesse.” Elskede når han kaldte mig det.
Et par dage senere efter at vi havde sendt drengene tilbage til deres sommerhus fik jeg det pludselig meget underligt. Det strammede nede i livet og jeg kunne mærke at jeg fik det monster varmt. ” Benita? Hvad sker der?” Spurgte Natasja og jeg rystede på hovedet. ” Jeg ved det ikke. Jeg skifter temperatur og det strammer nede i livet.” ” Du er vel ikke ved at blive syg?” ” Jeg ved det ikke. Det kom bare pludseligt.” ” Gå ind og lig dig. Hvis Bill skriver og spørg om du kommer ned på stranden så sig at du vil forsøge men du ikke ved om du kan!” Jeg nikkede og gik ind og lagde mig. Jeg havde ikke lyst til noget at spise. Jeg faldt i søvn lige så snart jeg lå ned og hørte ikke min mobil ringe eller SMS’en der tikkede ind på den. Det var Malene der måtte forklare Bill hvad der var sket og at jeg ikke kunne komme ned på stranden. Vi satsede på det ville være ovre morgenen efter, men det var det bestemt ikke.
Da jeg vågnede, kunne jeg godt mærke at den var helt gal. Jeg havde det så varmt at jeg følte jeg var i en sauna og sveden piblede ned af mig da Sandra kiggede ind til mig. ” Hvordan går det?” ” Ikke godt!” Hviskede jeg stille. Jeg havde pludselig heller ikke nogen stemme. ” Nej, det kan jeg fornemme! Lad os lige få målt din temperatur en gang.” Hun fandt en måler og gav mig. ” 39 i feber. Det er meget! Hvis det bliver værre skriver du til os! Så kommer vi tilbage og får dig til lægen. De andre er gået ned på stranden.” Jeg nikkede og faldt i søvn igen. Sådan noget lort.
” Hvor er Benita?” Spurgte Bill da de andre havde været lidt på stranden og Malene svarede ” Ligger oppe i huset med 39 i feber. Hun er syg.” ” Hvad?” ” Ja. Sådan rigtig syg! Hun har heller ingen stemme længere.” ” Hvordan kan i lade hende ligge alene? Har i tjekket om hun er blevet stukket af en hveps?” De rystede på hovedet og Bill rejste sig og sagde ” Jeg går op til hende. Hun skal ikke være alene når ingen ved om hun måske er blevet stukket.”
” Benita?” Jeg gik stille ind til hende og kunne godt se at den var temmelig slem. Hun brændte meget og sveden piblede ned af hende da jeg stille aede hende over håret. Hun vendte og drejede sig og til sidst åbnede hun øjnene. ” Du godeste! Du skræmmer mig næsten skat! Dine øjne er jo helt røde!” Hviskede jeg stille og hun prøvede at sige noget. Hun forsøgte ved at tegne noget i luften og lave en bevægelse, men jeg fattede den ikke og valgte at finde en blyant og et papir som hun skrev på i stedet. ” Jeg skal have noget vand!” Jeg nikkede og hentede et glas til hende med iskoldt vand i. ” hvor meget i feber?” ” 39!” Skrev hun og jeg mærkede hende på panden. Det stemte vidst meget godt. ” Stakkel. Kan du ikke lige rejse dig! Jeg vil se om du er blevet stukket eller om du bare har influenza.” Hun nikkede og rejste sig. Hmm. Så vidt jeg kunne se var der ikke noget tegn på stik. ” Tror bare det er en omgang influenza. Men det er stadig en meget høj feber du har!” Mumlede jeg stille og hun rykkede sig lidt så jeg kunne sætte mig ved siden af hende. ” Jeg har ikke fået noget at spise.” Skrev hun så og jeg så lidt på hende inden jeg svarede ” Har du sagt nej eller har de andre heller ikke spist?” ” I går sagde jeg nej til kage. Men jeg blev ikke vækket før de skulle til at gå. Men havde de spurgt havde jeg sagt nej.” Skrev hun og jeg kunne se at vi fik brug for en masse papir. ” Du er nød til at spise noget prinsesse! Og jeg ved godt hvad du vil sige, men jeg tvinger dig!” Hun så trist på mig og skrev ” er det nødvendigt?” Jeg nikkede kraftigt og sagde ” Meget. Det hjælper dig til at blive rask.” Hun foldede armene men jeg sagde bare ” du slipper ikke skat. Du har sikkert brug for lidt afkøling så du kan tage et tæppe og komme med ud, så du kan fortælle mig hvor jeg finder tingene henne.” Hun nikkede og jeg hjalp hende stille op. ” Det er lige før jeg også får det varmt bare af at røre ved dig.” Hun så undskyldende på mig og jeg smilede ” det kan du ikke gøre for elskede. Du skal bare sørge for at blive rask.” Hun smilede let og fandt en tallerken til sig selv som hun nær havde tabt hvis jeg ikke havde taget den og jeg sagde stille ” der er ikke meget at gøre godt med i de arme lige nu.” Hun rystede på hovedet, åbnede til krusene og jeg tog en kop ud til hende. ” Te, kaffe eller kakao?” Spurgte jeg da jeg så de havde det hele og hun svarede ” jordbær te.” Det lød ikke til, at være noget for mig, men jeg varmede vand til hende og lavede hendes te, som jeg gav hende imens jeg lavede hendes mad. ” Vi nøjes med en halv af gangen. For jeg ved du sikkert alligevel ikke spiser det hele.” Hun nikkede. Man kunne godt se på hende at der ikke var ret meget appetit, men jeg puffede blidt til hende når hun gik i stå. Det voldte hende vidst også lidt problemer at synke det og da hun endelig var igennem det skrev hun ” Det gjorde ondt af helvedes til!” ” Stakkels dig. Forhåbentlig hjælper teen lidt.” Svarede jeg og hun nikkede. ” Jeg føler mig ligesom dig da du var syg!” Skrev hun så og jeg tænkte tilbage. ” Nå ja. Bare vær glad for du ikke skal opereres for det. Det er en fed bluse du har på!” Hun nikkede kraftigt, så ned af sig selv og smilede så let. ” Nå. Hehe. Ja en af de mange jeg har.” Skrev hun og jeg smilede. ” Hvor mange har du i alt?” ” 16 forskellige.” Skrev hun og smilede skævt. Det var så også mere end jeg havde forventet. ” Jeg brugte en ny hver gang jeg skulle til jeres koncert. Og jeg har også været med til koncerter i udlandet så jeg har fået brugt dem alle.” Fortsatte hun og jeg svarede ” Hold da kæft. Det er mange!” Hun nikkede. Der var lidt tid hvor ingen af os sagde noget og hun hvilede sit hoved på bordet. ” Er du træt smukke?” Hun rystede på hovedet og skrev ” Ondt i hele kroppen.” Hmm. Ja det er meget klassisk med influenza. ” Vil du have noget smertestillende?” Hun nikkede. ” Jeg henter lige noget så. Du kan bare blive her eller gå ind og ligge dig.” Hun nikkede og satte sig hen i de lidt blødere stole.
Da jeg kom tilbage igen, sad hun og så meget tænksom ud og jeg spurgte stille ” Hvad tænker du på?” Hun så op og skrev hurtigt ” Hvad dag er det i dag?” ” Fredag. Hvorfor?” Svarede jeg og hun for op. ” mine forældre vender tilbage i dag! Vi skal have ryddet op!” Skrev hun, men jeg stillede mig foran hende og holdte hende tilbage. ” Så tag det lige lidt roligt skat! Du er syg, okay! De må acceptere du ikke lige har nået at rydde op!” Hun så forvirret på mig og jeg fik hende ned at sidde igen. ” Men de flipper jo totalt ud, når de ser det her?” Skrev hun og jeg nikkede. ” det kan godt være men det skal jeg nok snakke med dem om så! Du er SYG for pokker da! Så skal du sgu ikke rende og rydde op bare fordi de er nogle idioter der ikke kan acceptere lidt rod!” Nu så hun nærmest såret på mig. Hun ville nok ikke have at jeg blev vred på hende. ” Jeg er ikke vred på dig skat, jeg ved bare hvad der er bedst for dig og det er ikke at rende og rydde op på grund af dem.” Hun stirrede ud i luften og jeg satte mig stille hen til hende. ” bare rolig prinsesse. Jeg skal nok takle dem. Du skal have fred til at blive rask.” Hviskede jeg stille og hun nikkede. Et par tårer rendte ned af hendes kinder og jeg spurgte ” Jamen dog? Smukke hvad er der galt?” Hun rystede på hovedet og skrev ” Ville bare ønske mine forældre ikke var sådan i mod mig! Jeg har ikke lavet andet de sidste mange år end at rydde op for dem. Min søster har altid kunne slippe!” Det lød nærmest som Askepot for mig og jeg svarede stille ” hvor er det unfair. Godt du snart kan slippe væk fra det. Sådan bliver det i hvert fald ikke sammen med mig.” Jeg krammede hende stille og aede hende over håret indtil jeg godt hørte en bildør der smækkede. ” Gå ind og læg dig. Jeg skal nok tage mig af dem.” Hun nikkede og gik ind på sit værelse og på under 5 minutter stod hendes familie i stuen. ” Hvem er du?” Spurgte hendes mor og jeg svarede ” Din datters kæreste Bill.” ” Hmm. Hvordan er det her ser ud? Det er anden gang hun ikke har nået at rydde op her!” ” Ja, men Benita ligger med influenza, en feber der siger 39 og uden stemme.” ” Hmm, så hun er her i huset?” Svarede hendes mor og jeg nikkede men sagde ” Hun ligger og sover.” ” Nå okay. Jamen så er hun for en gang skyld, lovligt undskyldt.” Det var da positivt. ” Det vil jeg mene.” Svarede jeg og gik. Nu kunne de passe sig selv og jeg listede stille ind til Benita. Hun var virkelig faldet i søvn. Jeg satte mig stille ved siden af hende og aede hende stille over håret. Hun var stadig meget varm og jeg spekulerede på hvornår hun ville få bare lidt af sin stemme igen. Jeg kendte jo selv til det hun gik igennem lige nu og det er virkelig ikke sjovt.
En positiv ting var der da ved ikke at have nogen stemme. Jeg slap nemlig for at diskutere med mine forældre imens de var der og først da de tog hjem igen begyndte min stemme at komme lidt igen. Jeg behøvede ikke at skrive på papir mere og Bill var hele tiden hos mig imens. ” Hvor er det godt, din stemme er ved at vende tilbage.” Smilede han da jeg en af dagene svarede med egne ord. Jeg smilede og sagde ” Håber bare ikke den har taget skade af det.” ” Nej, det ville ikke være så godt. Meeeeen det tror jeg heller ikke. For der har ikke været nogen der har pillet ved den, den har bare været forsvundet af sig selv.” Jeg nikkede. Der var bestemt også blevet mere appetit og ikke ret mange dage efter, var jeg 100 % rask igen. Vi var snart godt inde i anden uge og hvis ikke det var fordi jeg skulle med Bill bagefter, havde jeg ikke glædet mig til at det skulle slutte.
I den tredje uge af ferien havde jeg fødselsdag. 31-08-90, 19 år gammel. De eneste der ikke vidste det, var drengene og vi sagde heller ikke noget om det imens vi ved nede på stranden sammen med dem. Først da vi nåede aften, begyndte pigerne at snakke om det og jeg sagde jeg havde lovet at mødes med Bill på stranden. ” Helt fint med os. Du skal bare lige skifte tøj først!” Hvad? Hvorfor? ” Til hvad dog? Er det her ikke godt nok?” De rystede på hovedet. ” Nej, det er din fødselsdag smukke. Og vi synes du skal tage denne her på, når du går der ned.” De fandt en super flot kjole frem og sagde ” Tillykke B!” WOW! ” EEEJ hvor er den bare flot! Tak, men hvorfor?” ” Ikke alle de spørgsmål, bare gør det!” Grinede Jessika og jeg smilede. Det måtte jeg jo så hellere. Lige så snart jeg var klar sendte de mig ned til stranden. Jeg kunne se Bill stå oppe på bakke toppen og jeg kaldte på ham. Han vinkede mig op til ham og lige så snart han så mig sagde han ” WOW! Hvor er den smuk! Men hvorfor så fin i tøjet?” Jeg smilede og sagde ” der er noget du skal vide om dagen i dag!” Han så undrende på mig. ” 31-08, dagen før 1-09, min og Toms fødselsdag. Hmm, så vidt jeg ved plejer der ikke at være noget?” Jeg grinede. ” Nej, men der kendte du heller ikke mig! For nu er der min fødselsdag!” Han blev helt tavs og tænkte længe. ” Seriøst? Har du fødselsdag i dag? Dagen før mig og Tom?” Jeg nikkede. ” Ja. Det har jeg. 31-08-90. ” Han smilede. ” Tillykke skat! Hvorfor sagde du ikke noget tidligere?” Spurgte han og jeg grinede. ” Jeg ville lade det være en overraskelse. For jeg vidste jo godt i normalt ikke kendte nogen der havde dagen før jer selv. Men jeg er et år yngre, det indrømmer jeg.” Han smilede og kyssede mig længe. ” det bliver nemt for os så. Muligvis kan vi slå vores fødselsdage sammen indimellem.” Smilede han og jeg nikkede. ” Sagtens. Men jeg vidste altså ikke at jeg ville få kjolen. Det var kun mine veninder der var med i det!” Sagde jeg og så ned af mig selv. Jeg havde dårligt set den, før de havde kastet den over hovedet på mig. ” Den klæder dig! Du er virkelig smuk!” Jeg rømmede let, men mumlede alligevel et stille tak. Han smilede og tog stille min hånd. Førte mig langsomt ned af skråningen og vi gik stille langs med stranden. Pludselig fik jeg en besked fra en af dem jeg ikke havde med her op. I beskeden stod teksten til Celina Rees I sort og jeg gloede længe på det sidste” Jeg hader dig og du skal ikke få mig til at føle at jeg står i skyggen af dig!” Jeg så undrende på Bill og han spurgte hvad der var. ” Hvis jeg gir op nu, hvis jeg la alting op til dig? Hvis jeg gir slip nu, hvad gør du? Hvis du kan eje, alt hvad jeg aldrig havde mig, så sætter jeg ud fra dig! Tiden bliver for kort, tonen i sort. Hvis jeg er din for nu, vil du dræne mig! Hvis jeg går linen ud for dig! Hvis jeg kaster mig ud fra kanten af, hvad jeg har tilbage, hva så? Hvorfor skriver man det til mig? Jeg snakker jo næsten ikke med personen?” Jeg havde selv lige gentaget sangen. Faktisk sunget den stille og Bill så undrende på mig. Jeg samlede stille en sten op og fortsatte sangen ” tag og fat du gør ondt og river alting i tu, kan du se at du gør ondt og river alting i tu!” Jeg kylede stenen i vandet og sagde ” Det holder ikke i længden.” ” Skat, vær sød at fortælle mig hvad der sker?” Spurgte Bill uroligt og han fik os ned og sidde. ” Bare en som jeg ikke snakker så meget med længere. Hun mener jeg er skyld i at hun har et dårligt liv og at jeg bare har været en der har fået hende til at stå i skyggen af mit liv.” Forklarede jeg stille og han spurgte ” Hvad var det for en sang?” ” Celina Ree I sort. Heldigvis ikke hendes værste hade sang. Men næsten næst værste.” Han så undrende på mig og efter lidt tid tog han min hånd og så ind i mine øjne. ” det kan aldrig være din skyld at hun har et dårligt liv! Hun har selv fået sig til at føle sig sådan og selv været skyld i at hun føler hun står i din skygge. Det må du ikke tage så tungt skat. Og i overmorgen rejser vi, så behøver du ikke bekymre dig om dem du ikke snakker med længere.” Jeg tog stille min frie hånd op til hans ansigt. Jeg så længe ind i hans øjne og hviskede så stille ” jeg glæder mig Bill! Glæder mig til at komme væk.” Han smilede roligt og svarede ”du skal nok få et ordentligt liv nu prinsesse. Du kommer aldrig til at leve her igen. Og heller aldrig til at leve uden mig.” Jeg smilede også nu og lagde mig stille op af ham. Jeg slettede beskeden på min mobil og nød bare at være sammen med den person jeg elskede højest her på jorden. Han aede mig stille over armen imens vi bare sad og snakkede stille og kiggede på det rolige vand. ”Hvis ikke det var fordi jeg selv lige var blevet smidt ud af Universal Music, skulle jeg nok have skaffet dig en pladekontrakt. Men jeg er desværre ikke et populært ansigt inde på studierne mere.” Hviskede han stille efter lidt tid og jeg så undrende på ham. ”Jeg havde slet ikke regnet med at skulle lave noget professionelt! Det har været spændende at se hvad andre har kunnet gøre, men jeg har da ikke selv tænkt på det. Ikke så meget i hvert fald.” Sagde jeg stille og han så lidt ind i mine øjne. ” Virkelig? Hvorfor ikke skat? Du har da ellers stemmen til det!” Heh. Hvorfor var det lige jeg rømmede når han sagde sådan noget? Mega sødt jo og vi var jo sammen nu. Det var ikke i den tid hvor vi var ved at lærer hinanden at kende længere. ” Nok fordi folk har været rigtig grove overfor mig når de ikke har brudt sig om mig og dem der har kunnet lide mig har bare holdt sin kæft.” Svarede jeg stille og tog lidt sand op i min ene hånd og lod det stille løbe igennem mine fingre. ” Hvad har de sagt til dig smukke?” Spurgte han stille og så alvorligt på mig. ” Øhm, det har ikke altid kun været ord der har mødt mig Bill!” Sagde jeg meget, meget stille og forsigtigt. Håbede måske lidt at han ikke ville opfange det, men det gjorde han og han stirrede chokeret på mig og spurgte meget seriøst ” Hvad mener du helt præcist med det?” Jeg så længe ind i hans øjne. Ville lige vurdere om jeg turde at, sige det eller ej. Men til sidst mumlede jeg stille ” Jeg er flere gange blevet tævet efter at have optrådt. Ikke lige efter, men når jeg har været på vej hjem. Store grupper der har stået og ventet på mig og så banket mig synder og sammen. Jeg har brugt mange aftener i mit liv på at ligge på en mørk gade eller sti et eller andet sted. Faktisk uden at vide hvor, med blod ud over det hele og ingen anelse om hvad der var forgået. Bare ligget der og ventet. Ventet på nogen ville finde mig og få mig væk. En gang lå jeg i 6 timer med tre trykkede ribben midt på en mørk sti og ingen fandt mig. Jeg lå der bare og kunne ikke selv gøre noget fordi de havde smadret mig totalt. Det eneste jeg kunne fornemme var mørket om mig og en let flimren for øjnene.” Der blev stille. Helt stille! Så stille at man kunne hører hver eneste lille lyd der nu kunne være i natten. ” Bill? det… var egentlig ikke meningen nogen skulle have vidst det her!” Mumlede jeg så stille og han trak mig helt ind til sig. ” Jeg er glad for at du fortalte mig det Benita. Virkelig! Hvor har det været barskt og hvor ville jeg ønske nogen havde gjort noget! Jeg forstår ikke folk reagerer sådan! Du synger virkelig, virkelig godt og dem der ikke bryder sig om det, kan jo bare lade de andre hører det. De kan lade være overhovedet at dukke op så.” Hviskede han stille og kyssede mig stille i panden. ” Men jeg vil ikke fortælle andre det! Du skal være den eneste der ved det. Jeg stoler på dig mere end på nogen af mine veninder!” Svarede jeg stille og han nikkede. ” selvfølgelig prinsesse. Jeg gemmer det i mit hjerte.” Han holdt mig tæt ind til sig og aede mig stille over håret indtil klokken blev 3 om natten og vi gik tilbage igen. ” Godnat smukke. Elsker dig.” Hviskede han stille og jeg mumlede ” godnat skat. Elsker også dig.” Han smilede og kyssede mig blidt inden han slap mig og jeg gik ind og i seng.
Endelig! Endelig kunne jeg pakke mine ting sammen, låse døren til sommerhuset og sammen med mine veninder, glæde mig over at vi snart ville kunne leve et helt nyt liv i Berlin. Vi mødtes med TH drengene der hvor vejen gik ind til deres hus og de spurgte om vi var klar. ”Det er vi. Vores ting står ved huset.” ”Godt. Der skulle meget gerne snart komme nogle biler og hente os.” Smilede Bill og jeg krammede mig stille ind til ham. Jeg glædede mig sygt til at komme væk og være sammen med ham for altid. ”Der kommer de!” Udbrød Gustav så og ganske rigtigt. 5 biler kom rullende imod os og vi pakkede stille drengenes ting sammen først. Så førte vi dem op til vores og pakkede dem i bilen. Vi fik placeret os og jeg sad selvfølgelig sammen med Bill. Jeg faldt i en rolig søvn op af ham imens vi bare kørte og kørte og han nussede mig bare stille i håret.
Når man sover, går tiden ekstremt hurtigt og det opdagede både mig og Natasja. Hun var nemlig også faldet i søvn og blev lidt overrasket da hun vågnede i Berlin og fandt sig selv liggende op af Tom. ”Undskyld. Jeg faldt vidst i søvn.” Mumlede jeg og han nikkede. ”det er okay. Jeg forstår hvis du er træt.” Smilede han og jeg rejste mig stille. ”vi er her nu.” Jeg så ud igennem vinduet og mumlede ”tiden går stærkt når man sover.” Han smilede og tog stille min hånd. ”du er lidt forvirret nu kan jeg fornemme.” Hviskede han og jeg nikkede. Jeg tog heller ikke rigtig notits af vores hænder men sad bare og forsøgte at vågne op. Jeg tænkte på hvordan Benita havde det lige nu. Nu hvor hun endelig var kommet væk fra hendes forældre og havde fået sin drømmefyr. Det ville jeg også gerne. Men hvordan var Tom, nu hvor de ikke længere rejste rundt og så en masse forskellige piger? Det måtte jeg hellere prøve at finde ud af. ”hvor er det du skal bo henne?” Spurgte han så efter lidt tid og jeg svarede ”jeg ved det faktisk ikke endnu. Jeg har slet ikke set den lejlighed jeg har fået.” Han smilede og svarede ”det bliver spændende så. Det kunne være rart hvis, i alle boede tæt på os.” Jeg så forvirret på ham og han skyndte sig at tilføje ”altså også for Benitas skyld ikke?” WHAT? Jeg nikkede men var alligevel lidt forvirret over det der lige var sket. I den taxa som Benita sad i, var hun også lige vågnet og hun sad også sådan lidt og skulle lige vågne igen. ”Bill tror du de andre kommer til at bo tæt på os?” Spurgte hun stille og han svarede ” Det ved jeg ikke prinsesse. Men det kunne være rart hvis de gjorde. Jeg tror Tom godt kan lide Natasja. Og nu kommer han jo ikke så meget ud mere så jeg tror han vil finde noget fast nu.” Jeg tænkte kort over det og smilede. ”det kunne være sødt hvis de fandt sammen. Men så skulle han også love at han ikke ville sårer hende, for det ville jeg ikke kunne holde ud at se.” Han nikkede og svarede ”det skal jeg nok snakke med ham om. Er du ved at være vågnet lidt?” Jeg nikkede stille og han smilede. ”godt. For vi er der snart.” Jeg smilede og var helt vildt glad. Endelig var mit mareridt i DK færdigt og nu var tid til at begynde på ny.
Et helt nyt liv sammen med Bill og et sted hvor jeg kunne være mig selv.
Tid til en ny begyndelse!

SLUT!

Sange og TH fanfiction af Benita. COPYRIGHT: BENITA:

mandag den 14. september 2009

tja, jeg kan kun sige at jeg tit har følt mig sådan...

tja...

PLEASE SOMEBODY! LOOK AT THIS AND HELP ME! Jeg brænder sygt for det her og elsker at spille og synge...

havde lige glemt den var færdig. men her er den altså: AN END.

så er jeg klar med en helt ny sang tekst. Husk jeg kan bruge råd fra alle der kan hjælpe mig. jeg brænder for det her!!!

søndag den 13. september 2009

har ikk så meget at sige om denne her... folk må selv danne en mening...

Faste læsere

Blog-arkiv

Om mig